Hvordan opfatter man sig selv , når man fornemmer man er på vej ind i et univers med smæk og endefulde? Det er meget forskelligt fra menneske til menneske.
Nogle opdager deres sexualitet meget tidligt, og er helt bevidste om dens eksistens. Andre har i en tidlig alder en fornemmelse om at de er anderledes end andre, men synes de er usikre på om det er helt rigtigt, og prøver at fortrænge det. Dem som erkender deres sexualitet, og arbejder med at realisere den, de er nok dem som klarer bedst at leve med den, og få det optimale ud af et liv med deres isme. Dem som fortrænger det, de har det svært, for de tror måske at de er lidt unormale, i forhold til alle andre. Dette kan på sigt medføre psykiske problemer, og er noget som kan udvikle sig til et mønster, hvor man lukker sine tanker inde, og har svært ved at kommunikere sine tanker ud, til skade for hele den sociale del af ens tilværelse.
Hvis du mener du hører til i sidstnævnte kategori, så fortvivl ikke, for du er ikke alene. Der er mange som har det som dig, og jeg vil anbefale at du søger ligesindede, i et af de fora som efterhånden er at finde mange steder. Jo bedre man lærer at leve med sin sexualitet, jo bedre kommer man gennem livet, selvom det ikke altid er lige så nemt som at være til vanillesex.
Man skal ikke tro, at når man indmelder sig i en klub eller forening, så får man straks en partner at dyrke sin isme med, det kræver lige så megen indsats som at få en partner i almindelighed, måske endog mere.

Trygheden.

Dominans er jo et magtspil, og trygheden er alfa og omega her. For at give sig helt hen, er det for mange masochister nødvendigt at kunne stole 100% på den dominante. Denne tryghed opnås kun ved at man kender hinanden og stoler på hinanden. Hvis noget går galt i de indledende faser, så sættes udviklingen snarere tilbage end frem, og kan i nogle tilfælde gå i stå, så masochisten ikke tør indlade sig på noget, og igen er frustreret og usikker på sig selv. Den dominante er i denne sammenhæng overset, men der er grundlæggende ingen forskel på dominante og masochister, når legen kører af sporet rammes begge parter ofte af frustrationer og usikkerhed, overfor sin egen skyldfølelse.

Følelser.

Der findes det synspunkt, at man ikke må involvere følelser når man dyrker DD. Dette synspunkt bør ikke stå alene, for DD med følelser er meget smukt, men når der er følelser, så er der også den risiko, at hvis et forhold brydes, så slår det dobbelt hårdt, hårdere end i andre forhold vil nogen mene. I kraft af den nærhed som udfoldelse af DD giver, så bliver de bånd som knyttes mellem parterne meget stærke, og hvis båndene brister, så er det meget hårdt.

Om at være gift, og dyrke gammeldags opdragelse ved siden af.

Man kan sondre mellem egentligeDD par, og forbindelser som er baserede på et forhold, som udelukkende er et DD forhold, og hvor parterne har andre partnere i anden sammenhæng, f. eks. hver især er gift, eller lever i andet parforhold.
Det er jo et faktum, at kan man ikke finde mulighed for at dyrke DD med sin mand eller kone, og selv er til dette, så er det i mine øjne en sikkerhedsventil i forholdet, at men kan gøre det med andre. Om det er klogt at gøre, det afhænger af mange forskellige ting. Hvis man for alvor bliver forelsket i sin DD partner, så kan det være at lege med ilden. Som i alle andre sexuelle sammenhænge skal man dyrke sikker sex, det kan være svært, og direkte farligt for ehvert parforhold, hvis man får overført en kønssygdom.
Altså, kondom er et must i denne sammenhæng, husk det nu!!
Det mest ideelle, og sikreste, er når ægtefællerne er enige om at en af parterne, eller dem begge, kan dyrke deres isme ved siden af ægteskabet.
Det kræver at der ikke er jalousi. En utopi for mange, og vist ikke det mest udbredte, eller er det?
Der findes ingen statistik som omhandler dette emne. En kendsgerning er imidlertid, at når det fungerer, så er det de forhold som fungerer bedst.

Din mening

Har du mere dybtgående kommentarer, så send en mail til Dan. Mailadresse se kontaktsiden.